Baghjul til Club Malubu Hotel

Cypern – 4
15.10.09, Karpas-halvøen
Hotel Theresa, værelse 24


Bedst som civilisationen er ved at krybe ind på mig, og jeg er ved at falde til patten, viser både menneskeheden og naturen at vinde 10 fold.

Vågner med en fornemmelse af, at vinteren er kommet. Natten var kold, vinden susede. Havet ser, ved første øjekast ud igennem skodderne, ud til at være meget mørkeblåt.
Måske jeg bliver nødt til at springe mit morgenbad over?
Nej, nej du, snydt første gang i dag! Vejret er lunt, afsted ned til vandet.

Og netop som jeg lidt senere står parat til at begynde min spadseretur til byen Yenierenköy, syv kilometer væk, svinger Erdogan ind foran indkørslen og gør tegn til mig om at vente.
Ud af bilen trækker han en cykel. En mountainbike. Med flammer malet op af stellet, to håndbremser og gear.
WAW! Nu er jeg godt kørende. Hvad skal man så med en Mercedes, når man kan køre mountainbike langs Middelhavet?
Jeg vil ikke bytte for en million ......
Tra la la, hvor det er fedt, jeg cykler afsted på Erdogans søns cykel. Han er jo i England for at studere, så han savner den ikke.

”I will not charge You for the bike”, siger Erdogan og tilføjer: ”Now, You will be free to go for adventure”.

Og den tredje overraskelse i dag, er at jeg opdager, at verdens fedeste liggestol hele tiden har været lige foran min næse, uden at jeg har set den.

For da jeg cykler til Yenierenköy, bemærker jeg Club Malibu Hotel ude ved kysten, og lægger specielt mærke til, at de har liggestole – det er der ikke er på Theresa Hotel (og det har naget mig lidt). Og jeg tænker cyklende, at dér kan jeg da lige lægge turen ind, på vejen tilbage. Hvilket jeg gør. Og der er ganske rigtig de traditionelle solvogne på en ren strand med is-turkis vand. Og kvinder og mænd ligger i rigtige bikinier og sipper drinks. Og på terrassebaren vinker en tyrelignende mand mig op og gør tegn til, at jeg skal gøre ham selskab.
Civilisationen, hjælp! Og alligevel bliver jeg lidt blød i knæerne – ikke p.g.a tyren – men p.g.a solvognene, og parasollerne ...... men jeg cykler hjem. Tager en plastikstol fra restauranten under armen, mine bøger og en vandflaske, og trasker fast besluttet på at sidde og nyde solen, ned på min egen lille private strand ved Theresa Hotel, der både har krabber, som hele tiden kommer op af sine huller for at smide sand efter mig, og vand, der altid er fyldt med tang, i den inderste bremme, og der ligger adskillige små plastikdippedutter, træ, sko, kamme, plastikflasker og andre menneskelige indskyllede efterladenskaber.
Men så ser jeg den.
En kæmpe oppustet slange fra en lastbil, bundet fast om en træpalle.
Jeg er ved at falde bagover. Jamen, den ser da blød og lækker ud, tænker jeg, og sætter mig forsigtigt ind i midten, læner ryggen op ad slangen, og ler:

”Ha! Baghjul til Club Malibu Hotel!”. Jeg har fundet den fedeste liggestol, ever! ”Go home solvogn!”

Bølgerne bruser skummende hvidt og grønt, I´m in heaven. Valnødder & tørrede figner & vand.