lørdag den 17. oktober 2009

Motivation – hvordan?


Cypern – 6
17.10.09, Karpas-halvøen
Hotel Theresa, værelse 24


”Hvordan motiverer man sig?”, spurgte en af mine bofæller en aften ved middagbordet.
Og snakken gik frem og tilbage, men faktisk ikke med så mange svar.

Netop det, kom jeg til at tænke over i morges, da jeg motiverede mig selv op af sengen og ned til stranden og vandgang.
Og svaret kom hurtigt: Jeg er simpelthen modtagelig for gode argumenter!

Jeg VED, at jeg får det godt ved at gå de cirka 300 meter ned til stranden, smide træningsdragten og vade ud i vandet.

Erfaringen siger mig, at jeg får det endnu bedre, når jeg har gjort det, jeg har sat mig for.

Fysisk vil jeg føle velvære i hele kroppen, når det morgenlige vandritual er fuldført. Og ikke mindst vil min selvtilfredhed være helt i top. ”Godt gået, Lillian”, vil jeg tænke og være stolt. Duften af havet, varmen og bare det, at jeg er her, gør mig glad.
Blot når jeg går ud af huset, og står på trappen og kigger ud over haven og havet – synet, duften, vind og varme mod min krop, gør mig vildt glad. Og det ”kolde” første møde med vandet, helt klart og fri for tang og søgræs (i dag). Så hvis der var dårlige tanker før jeg stod op, så er de i al fald langt borte nu.

For mig handler det om at skulle noget. Både daglige ritualer, diciplin og planlægning. Holder både af at gøre det samme hver dag, men også at bryde mønstret og gøre noget helt andet, uventet. Og hvis jeg hver dag gjorde noget ”uventet”, så var der ingen struktur og så ville det ikke være uventet.

Fx at gå til aerobictræning eller yoga om morgenen derhjemme, dét får mig op af sengen. Og arbejde selvfølgelig (når jeg har det). Eller et møde med venner, familie, lægen .... bryder mig virkelig ikke om en dag uden aftaler – i disse mange efter-sygdoms-dage.
Så må jeg få mig en aktivitet, en udstilling, en ting, et område, jeg skal tjekke ud – for det gør mig godt.
Det fortæller min erfaring mig.
Og det er det argument, jeg køber.
Motivation.

1 kommentar:

  1. Hej Lillian

    Nu vi taler om at motivere. Puh-ha. Har brug for det lige nu. Er i gang med min opgave.
    Mit internet har været nede. Fået det igang igen. Godt nok trådløst (ved ikke hvad jeg har gjort, men det virker).
    Så virkede musen ikke. Jeg skiftede batterier og så gik tasteturet i sort. Ringede og spurgte Jeppe til råds. Ringede og skældte Holger ud, for ikke at være her, når jeg nu havde brug for ham). Hmm. må ringe i dag og sige undskyld. Skal lige finde opladeren til min telefon. Måske det vil hjælpe, hvis jeg rydder lidt op. Solen har skinnet, så jeg har fået vasket alt vores tøj og det ligger spredt rundt i huset. Nå.
    Herefter er jeg i gang med at finde ud af at kommunikere på "Fronter". En udfordring i sig selv, men jeg tror jeg er ved at have styr på det. Jeg skal have min opgave færdig i dag og mandag aften mellem 20.00 - 21.00 skal gruppen mødes på "Fronter". Spændende.
    Solen skinnede hele dagen i går og den ser ud til, at ville skinne igen i dag. Herligt.
    Tak for dine beskrivelser af dine dage på Cyperen. Tænker på dig og er meget misundelig over at jeg ikke er dig for øjeblikket.
    Knus fra Birthe og ha`en god dag.

    SvarSlet