.... ½ time efter ankomsten var jeg på nettet

Cypern – 1

12.10.09, Karpas-halvøen

Hotel Theresa, værelse 24

Efter bare ½ time på Hotel Theresa, var jeg på nettet.

Det havde jeg sgu ikke troet.

”I tror det er løgn”, skrev jeg øjeblikkeligt til min familie, og fortsatte begejstret:

”Sidder på en terrasse på Cypern med direkte udsigt til havet og er netop logget på internettet”.

Da jeg ankommer til Larnaka med fly fra Danmark klokken 12.40, og får hevet min rygsæk i land fra bagagebåndet, står en rar ældre og vejrbidt taxichauffør med et stort hvidt skilt med mit navn på.

Sjovt, osse at prøve det. Nu har jeg i jeg-ved-ikke-hvor-mange-år set på navneskilte holdt frem af personligheder i, jeg-ved-ikke-hvor-mange-ankomsthaller i lufthavne verden over, og først nu prøver jeg, hvordan det er at blive afhentet på den måde.

Min chauffør taler nærmest ikke engelsk, kan knapt finde sin vogn igen ude på parkeringspladsen, men giver den til gengæld hele armen derudaf, i venstre side af vejen, med hvinende automatgear – og snuden mod Karpas-halvøen.

To timers fart med sving, en grænseovergang i meget lidt velholdt stil og den smukkeste bjergkæde, Kyreniabjergkæden i baggrunden. Landskabet er tørt, afsvedet og beige, sandfarvet. Men jo nærmere vi kommer mit bestemmelsessted, Hotel Theresa, der ligger cirka syv kilometer fra Yenierenköy, helt yderst på klippekanten med udsigt mod Tyrkiet og det mellemliggende Middelhav, bliver landskabet mere og mere grønt.

Karpas-halvøen er ved at blive til et naturreservat, en naturpark. Her lever havskildpadder side om side med vilde æsler og får.

Min kontakt fra nettet, Erdogan, står klar og hilser hjerteligt, da jeg ankommer.

”Hallo, How are you? Are you good?”

”Jo tak”, og før jeg når at sige mere, har han fået beordret Yasin til at bære min bagage op på værelse 24, har fået vist mig den lille bugt af en privat strand og givet mig ordre til at sætte min computer fra mig i den udendørs restaurent.

”Come, come, I´ll show You, You are safe here”, fortsætter ordstrømmen venligt.

Erdogan er ejer af hotellet, underviser skolebørn i matematik om formiddagen, holder sit hotel og skriver en ugentlig klumme om politik i en af Cypern-aviserne.

”Min kone er læge og bor inde i Nocosia. Min søn læser IT-strategi i England og min datter er færdig med sin uddannelse som biolog”. Du er kommet til intellektuelle folk, fortæller Erdogan.

Og inden der er gået en halv time, har min hotelvært fået min computer på nettet via en mobil usb-nøgle.

Det føles helt vidunderligt.

Langt fra Føtex og Frederiksberg Have.

Med blåt hav så langt øjet rækker.

Det er vist helt ok, det her.

Og efter at have både spist en frisk salat af smagfulde tomater, krydderurter og stegt halloumi (ost), fået en lur, været nede og dyppe tæerne i det blidt brusende vand, og nu skrivende under neonlyset, vil jeg spise i restauranten. Glæder mig til at se lysene fra Tyrkiet over havet, mens jeg formodentlig får mit første middag på Cypern..